5 tips til hvordan du bedst beskytter lakken på din bil - Ditec® DanmarkSpring til hovedindholdet
Sidst opdateret 13.12.2022
Bilpleje

5 tips til hvordan du bedst beskytter lakken på din bil

Dorthe Nelleberg Ditec® Danmark

Vi drømmer alle sammen om at køre rundt i en skinnende ren bil, men med tiden sætter påvirkningen fra omgivelserne sine spor på bilens lak. Lakken udsættes dagligt for påvirkning fra sol, vaskeridser, trafik, nedbør, mekanisk slitage og andre ting som gør, at overfladen bliver mere mat og samtidig sidder snavs lettere sidder fast, hvilket øger risikoen for rustangreb.

Der er dog nogle ting du selv kan gøre for at beskytte lakken på din bil bedst muligt.

Vi giver dig her 5 tips til hvordan du bedst beskytter lakken, så den holder sig ren, flot og skinnende i lang tid.

  1. Vask bilen regelmæssigt 
    En beskidt bil binder fugt og forurenende stoffer som gør at billen lettere ruster end en ren bil. Derfor er det vigtigt at vaske bilen regelmæssigt. Dette er særligt vigtigt i vinterperioden, da  Salt og sjap ødelægger lakken på din bil. Skidt og snavs er generelt den største grund til at billakken beskadiges og farven falmer.
  2. Vask bilen i hånden
    En håndvask er i de fleste tilfælde den mest skånsomme måde at vaske bilen på, og sikrer samtidig at alle overflader bliver rene. I vaskehallen bliver de kritiske områder som f.eks. bilens kanter som panelkanter, dørkanter og skærmkasser ikke rene. Desuden slider vaskehallens børster på bilens lak
  3. Vask med en god bilshampoo
    Selvom opvaskesæbe snildt kan fjerne fedt og snavs er det ikke optimalt til en bilvask. Opvaskesæbe kan nemlig suge alle vigtige olier ud af lakkens glans, og du kan herved forkorte levetiden på din bils lak. Du bør i stedet anvende en autoshampoo som er beregnet til rengøring af bilen.
  4. Parker på overdækkede steder så vidt det er muligt
    Det er en god ide at parkere i garagen når du er hjemme, men også når du skal parkere andre steder er det en god ide at parkere i parkeringshuse eller andre overdækkede områder. Dette skyldes at både sollys og regn kan være skadeligt for bilens lak. Solens stråler kan få farven og lakken til at falme og blive mat, mens regns syreholdige sammensætning kan opløse lakeringen i længden. Kan du ikke parkere på overdækkede områder skal du undgå at parkere under træer, da nedfaldne blade, pollen og fugleklatter er særligt skadeligt for bilens lak.
  5. Beskyt lakken med en lakforsegling
    Lakken udsættes dagligt for påvirkning fra sol, vaskeridser, trafik, nedbør, mekanisk slitage og andre ting som gør, at overfladen bliver mere mat og samtidig sidder snavs lettere fast. Dette øger risikoen for rustangreb og gør bilen svær at holde ren. Med en lakforsegling bliver lakkens porrer fyldt op, og der bliver lagt et beskyttende lag som forhindrer skidt i at sætte sig fast og dermed også forhindrer rust og ridser i bilens lak.